mandag den 20. august 2007

Søndag d. 19. august

Søndag var ikke hviledag på blåt hold. Vi sad alle i bussen 8.15, men måtte vente 20 minutter på at vores frokost arriverede. Derefter kørte vi den lange, smukke vej til Furnas, hvor vi startede med at se på de varme kilder, og vi fik smagt på de varmkildekogte majs. Derefter tog vi i Terra Nostra parken, og den er jo bare helt fantastisk. Desværre var vi lidt forsinkede, så der blev ikke så meget tid til at bade i den 40 grader varme pool.



Frokosten spiste vi i parken hvor vi så hvordan de hentede den langtidsdampede mad op af undergrunden.



Derefter tog vi videre til efterkommerne af Jose do Canto og deres helt unikke bregne-skovhave.



Vi sluttede af med at gå op til den forladte by (stejl stigning) og ned igen til landsbyen Faial de Terra, hvor der blev tid til en kop kaffe/øl til dem der ikke var blevet væk.

Tilbage 19.20 og klar til hotellets gode buffet (nu med vinmenu) kl. 20.00.

Ingen kommentarer: